Parterapi for skænderier, konflikter og dårlig kommunikation
Skranter dit forhold? Fylder konflikter, skænderier og tilbagevendende problemer for meget? Mangler du nærhed og gnist?
Få hjælp til positiv kommunikation i parforholdet, i stedet for konflikter, skænderier og dårlig kommunikation. Få hjælp til at løse de bagvedliggende og tilbagevendende uenigheder og fastlåste problemer, så I kan få ny intensitet, nærhed, nærvær og gnist.
Når man sidder fast i de samme konflikter igen og igen, og man ikke føler sig anerkendt, hørt og forstået af ens partner, så er det utrolig svært at høre, hvad den anden har på hjerte. Så forsvarer man sig, og der udvikler sig en magtkamp. Et mønster. Et samspil, der er konfliktoptrappende i stedet for konfliktløsende. En magtkamp i form af endeløse skænderier, eller en trækken sig fra hinanden. Endelig kan det også udspille sig sådan, at den ene trækker sig og den anden banker på og ender i magtesløs frustration over ikke at blive lukket ind.
Det er det mønster jeg som parterapeut hjælper jer med at afdække og ændre.
- Har I tilbagevendende konflikter, der ikke bliver løst?
- Er det en kamp at få hinanden til at lytte uden at I forsvarer Jer, eller angriber hinanden?
- Taler I forbi hinanden?
- Længes I efter at kunne kommunikere i stedet for at skændes?
- Længes I efter den nærhed, varme og gnist, som I havde i begyndelsen?

Så er parterapi en måde at bryde den onde cirkel på
- I får hjælp til at forstå hinanden og at kommunikere, så I bygger bro til hinanden, fremfor at grave en dybere og dybere grøft!
- I får hjælp til at løse de problemer, som konflikterne handler om, så I kan genskabe nærheden og gnisten.
I virkeligheden har I jo noget vigtigt på hjerte, som I gerne vil have, at partneren hører og forstår. I stedet for føler I Jer måske misforstået eller ignoreret af den anden. I begriber det ikke, når I nu selv kan mærke, hvor vigtige Jeres følelser og tanker er, og hvordan det ville løse de problemer, I har, hvis altså bare den anden ville respondere positivt på Jeres udsagn.
I synes selv, at I forklarer, hvad I har på hjerte på en klar og nemt forståelig måde, men oplever gang på gang, at møde modargumenter og at støde på en mur i stedet for at blive hørt og forstået.
Ingen af jer bliver lyttet til, og I orker derfor ikke at lytte til den anden, og vrede, sårethed og afmagt kommer derfor til at stå imellem jer.
Hvorfor have det svært, når I kan ændre de dårlige mønstre?
- Mit fokus er at lytte til Jer begge to, sådan at I begge kan føle Jer set, hørt og forstået. Det føles helende og er fundamentet for parterapien.
- Mit fokus er at give Jer redskaber til at I kan nå hinanden og bygge bro til hinanden i stedet for.

Hvor længe skal man gå i Parterapi?
Hvem er Gerda Beck?
Jeg opfatter ethvert menneske som unikt, og er optaget af at støtte dine ressourcer og inspirere til nye handlemuligheder, ligesom jeg har fokus på at
inspirere par til at bygge bro til hinanden.

Udtalelser fra klienter

Gerda Beck
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Du kan altid ringe eller skrive til mig for at afklare, om terapi er noget for dig, eller for tidsbestilling.
Min praksis ligger i: Holbergsgade 26, 1. Tv. 1057 Kbh. K.
Du kan også udfylde kontaktformularen.