Manglende nærhed og intimitet i parforholdet
Jeg hjælper Jer med at bearbejde de hindringer, der er for at I kan genskabe nærhed, nærvær og intimitet.
I parterapien undersøges det, hvad der ligger til grund for den manglende nærhed og intimitet i jeres forhold. Ofte skyldes det, at frustration og uløste problemer har skabt ulyst og afstand. F.eks. Ukonstruktiv kritik i stedet for dialog, der skaber kontakt. Fastgroede problematikker og konflikter, der ikke er blevet løst og er blevet til bitterhed, afstand eller endeløse skænderier.
Find tilbage til hinanden
Forskellige forudsætninger for, at lyst opstår. Den ene tænder på nærvær og kontakt, den anden overkommer problemer ved at starte med at være intime sammen. Det er bare et eksempel – der kan være andre forskelligheder, som kan føles svære at få til at mødes.
Måske har du taget initiativ til nærhed og blevet afvist og så kan det føles for sårbart at gøre det igen. Den anden ved så ikke, at du har lyst til nærhed og kan så også holde sig tilbage fra at invitere til det. Og sådan kan I på mange forskellige måder, gå fejl af hinanden.
Måske har du svært ved at udtrykke dine behov i forhold til nærhed og intimitet med din partner?

Intimitet og nærhed er en autentisk udveksling af kærlighed og sanselighed, som kan bringe to mennesker meget nær hinanden. Der er ingen facitliste på, hvordan det skal foregå, og hvordan det skal føles. Er man tro overfor, hvor man er i nuet i forhold til hinanden, så er det f.eks. ikke vigtigt, om man får orgasme eller ej, men om man føler et nærvær og en glæde ved at være nær den anden.
Præstationstrang er en af de store udfordringer og hindringer for, at man respekterer sig selv og hinanden for, at man giver og modtager den nærhed, som man er i stand til at give med autentisk nærvær, i stedet for at presse sig selv og hinanden til at skulle nå et bestemt resultat.
Det er individuelt fra par til par, hvad det specielt er i Jeres relation, der er årsagen til problemet. Når årsagerne er fundet, fortsættes der i tarapien med at løse problemerne, sådan at I kan få lyst, nærhed og seksualitet tilbage
Hvem er Gerda Beck?
Jeg opfatter ethvert menneske som unikt, og er optaget af at støtte dine ressourcer og inspirere til nye handlemuligheder, ligesom jeg har fokus på at
inspirere par til at bygge bro til hinanden.

Udtalelser fra klienter

Gerda Beck
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Du kan altid ringe eller skrive til mig for at afklare, om terapi er noget for dig, eller for tidsbestilling.
Min praksis ligger i: Holbergsgade 26, 1. Tv. 1057 Kbh. K.
Du kan også udfylde kontaktformularen.