Gerda Beck

Parterapi og Psykoterapi

Fastlåste problematikker

Du kender det sikkert, at du oplever de samme problematikker igen og igen

Uløste problemer bliver til fastlåste problematikker

Problemer, som du ikke får løst, vil gentage sig og låse sig mere og mere fast. Det skaber frustration og dårlig livskvalitet, hvilket så forstærker problemerne.
Vi prøver alle at løse vores problemer, men hvis det ikke lykkes, er det fordi vi rammer nogle dybereliggende problematikker, som viser sig her og nu i det problem vi har.

 

Et eksempel kunne være, hvis du har en tendens til ikke at føle dig god nok, hvilket kan vise sig som et problem i alle relationer – jo tættere en relation, jo større bliver behovet for at føle dig ok. og hvis du har dårligt selvværd, kan dit behov for bekræftelse blive noget du kan blive afhængig af for at føle dig god nok.
Dels kan andre ikke vide det, dels kan de føle sig afpresset til at skulle give denne bekræftelse og dette skaber modvilje mod at give den.
Du kan så blive endnu mere usikker på dit eget værd, hvilket vil øge behovet for bekræftelse og så kører problemet i ring og er ved at låse sig fast.

Dette er bare eet eksempel på en fastlåst problematik. Uanset hvilke problemer du har, som gentager sig, så ender det med at blive smertefuldt at sidde fast i dem med afsmittende effekt på samværet med dine relationer og i dit liv i det hele taget.

Når det bliver svært at løse problemerne, som i ovenstående eksempel, så skyldes det, at der ligger en problematik nedenunder, som viser sig i nuet.

Denne problematik kan afdækkes i terapi, og når den dybereliggende årsag er fundet, kan den bearbejdes, sådan at du kan få løst dit problem og få frigivet energi til at leve dit liv med dig selv og dine relationer på en meget mere tilfredsstillende måde.

Metode

Samtaleterapi, kropsterapi og gestaltterapi.

Hvem er Gerda Beck?

Jeg har over 25 års erfaring og har i den tid været beskæftiget med Individuel- og Parterapi, Supervision, Psykoterapeut Uddannelse og Efteruddannelse af Psykoterapeuter.
Jeg opfatter ethvert menneske som unikt, og er optaget af at støtte dine ressourcer og inspirere til nye handlemuligheder, ligesom jeg har fokus på at
inspirere par til at bygge bro til hinanden.

Udtalelser fra klienter

Gerda Beck

Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Du kan altid ringe eller skrive til mig for at afklare, om terapi er noget for dig, eller for tidsbestilling.

Min praksis ligger i: Holbergsgade 26, 1. Tv. 1057 Kbh. K.

Du kan også udfylde kontaktformularen.